Om Valtrup
Final Touch. Dette er et nyt og unikt luksuskoncept, som jeg har udviklet over en årrække til glæde for luksushoteller i Danmark og hele verden. Konceptet giver dig den sidste håndsrækning i en række detaljer, som beriger dine hotelgæster.
Min passion er at raffinere og forbedre ting. Med sans for detaljen, formgivning og funktionalitet. Jeg ynder at tænke ud af boksen, og det er din garanti for originale løsninger, der er langtidsholdbare.
Med dansk og kommunikation fra universitetet og en designuddannelse fra Designskolen Kolding og Danmarks Designskole har jeg et bredt fundament for at rådgive jer optimalt. Mit kreative arbejde som kunstmaler giver desuden løbende inspiration til æstetiske løsninger for mine kunder.
Tidligere har jeg bl.a. været med til at revolutionere Maylands kalendere med et tapet-inspireret look. Hos tøjfirmaet By Groth International skabte jeg en rød tråd i firmaets visuelle identitet. Mit bidrag har betydet vækst på bundlinjen for begge firmaer.
"Med en sikker fornemmelse for materialevalg og detalje har Anja ramt den fine balance mellem funktion og design, der falder i kundernes smag, og som er helt i samklang med tidens trends. Anja formår at frembringe værdiskabende design, som giver gode resultater på bundlinjen", siger Lars Stahl Rasmussen, tidligere marketingchef hos Mayland A/S.